Forside Idegrundlag Booking Skoleforløb Fritidshjemsforløb Særlige forløb Undervisnings materialer Nyhedsbrev Galleri 10 års jubilæumsskrift Sponsorer Hvem er vi Kontakt -In English

Fotofonen

Et DNF projekt sponsoreret af Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje 2011


Skramloteket var så heldige at modtage et sponsorat fra Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje 2011 i forbindelse med Dansk Naturvidenskabs Festival i uge 39. Dette satte os i stand til at gennemfør et projekt i samarbejde med en 9. klasse fra Amager fælled skole. Eleverne skulle i ugens første tre dage fremstille en fotofon, som skulle vises frem på hovedbanegården torsdag den 29. september.

En fotofon er et apparat der består af to dele, en afsender og en modtager. Afsenderen transformere lydbølger om til lysbølger og modtageren transformere lysbølgerne tilbage til lydbølger.

Apparatet, som eleverne fremstillede, sætter to personer i stand til at tale sammen over en kortere afstand. Men ved hjælp af forskellige linser kan apparatet bruges over længere afstande op til 150 meter. Eleverne blev i forløbet præcenteret for et foredrag, som omhandlede kommunikations historie, hvor eleverne fik styr på, hvordan en opfindelse som fotofonen fra 1880 har ledt frem til den lysleder teknologi vi i dag anvender i vores kommunikationssystem. Eleverne blev endvidere undervist i almen bølgelærere og lavede forsøg med bl.a. penduler og slingerfjedre.



Fotofonens historie
Fotofonene blev opfundet i 1880 af professor Graham Bell. De første fotofoner brugte solen som lyskilde. Ved hjælp af spejle og linser kunne lyset samles i en brugbar lysstråle. Dette kan ses øverst på figuren til højre. Ved at tale ned i røret, O, fik lydbølgerne fra talen et lille spejl, D, til at vibrere, herved blev vibrationerne fra talen overført til lysstrålen.
Bell arbejdede på at lave en modtager, der kunne omsætte lysstrålens vibrationer til et elektrisk signal, som kunne afspilles af en højtaler. Han brugte stoffet selen, hvis egenskab som elektrisk ledende ændres, når det udsættes for sollys. Det lykkedes Bell at lave op til flere fotofoner som virkede glimrende. Men da forstærkeren ikke var opfundet, blev fotofonen aldrig rigtig anvendelig, da afstanden mellem sender og modtager ikke kunne blive lang nok. Fotofonen havde endvidere den ulempe at signalet forsvandt, hvis lys strålen blev afbrudt.

Fotofonen er dog blevet brugt som kommunikations middel i flere krige, f.eks. under 2. verdenskrig, hvor tyskerne brugte den til at sende beskeder bl.a. over floder. Teknologien fik desuden anvendelse til fremstilling af optisk lyd på tonefilm ca. 1920.

I dag bliver teknologien fra fotofonen brugt i lysledereteknologien. Lysledere brugs næsten til den meste kommunikation i dag, hovedsagelig af to grunde. 1. der er et forsvindende lille tab af lys i en lysleder, signalet kan derfor sendes over meget lange afstande. 2. der kan overføres ekstrem meget information igennem en enkelt fibertråd.

Hvorfor fotofonen til Dansk Naturvidenskabs Festival?
Skramloteket valgte at bruge fotofonen i Dansk Naturvidenskabs Festival, fordi den giver et praktisk afsæt for undervisning, i en af de mest brugte kommunikations teknologier vi har i dag. Fotofonen giver ligeledes en anderledes tilgang til et, for eleverne, allerede hverdags kendt emne. Som en ekstra bonus er fotofonen og den bølgelære, der ligger til grund for forståelsen af apparatet, et godt eksamens emne til folkeskolens afgangs prøve. Skramloteket håber at kunne tilbyde dette forløb for flere 9. klasser, som ønsker at inddrage praktisk arbejde i undervisningen.

Denne side som PDF
Hent Samlevejledningen som PDF
Hent Teorien bag som PDF
Uddrag af: TELEFON, Mikrofon og radiofon.
Teori om fotofonen fra 1884






Norgesgade 3, 2. sal, 2300 København S, Tlf: 93 10 04 44